DSC 0169-700px

Høstmarked og Mølledag på Skenkelsø Mølle med sprød jazz og friske grønsager

Var alting bedre i gamle dage? Dengang hele familien arbejdede sammen om at få høsten ind. Dengang alle kunne et håndværk, og den lille mand var afhængig af den store natur? Prøv kræfter med de næsten glemte discipliner til høstmarked ved Skenkelsø Mølle. Her er hestevogne, tærskeværk og håndkraft. Arbejdende høstmaskiner og neg, der skal bæres ind.Tærskeværket kører
På gårdspladsen foran møllehuset vil der være grønsagsmarked med friske produkter fra Søris Gårdbutik, hvor man kan købe anderledes og spændende rodfrugter og salater.
For børnene vil der i møllestuerne være værksted med uldarbejder, hvor der vil være sjov med uld og spinding.
Møllelauget vil fortælle om møllens indretning. Der kan købes friskmalet mel fra stenkværn af spelt, emmer, enkorn, svedjerug, dalarhvede og ølandshvede – alt sammen spændende meltyper, der kan give det hjemmebagte brød ekstra smagsindtryk. Benyt lejligheden til at besøge museet og få mere at vide om Egedals spændende historie.

I møllehavens café kan man nyde en kop god kaffe fra JustCoffee af friskmalede bønner med friskbagt kage til. Arrangementet sker i samarbejde mellem museet, møllelaug og Historisk Forening.

Jazzmusik kl. 10.30: På gårdspladsen vil jazzorkesteret Star Dust Swingband under ledelse af kapelmester Søren Sandholm underholde med svingende musik.

Historisk Orienteringsløb: Der er også lejlighed til at komme en tur i skoven, idet Kildeholm Orienteringsklub har udlagt en rute i den dejlige Sperrestrup Skov. Det er gratis at deltage, man får et kort udleveret, og så skal man opsøge de 10 poster, klubben har hængt ud på den 3,1 km lange (kan afkortes) vej rundt i skoven, hvor man selv vælger sin rute. Alle kan deltage, børn med eller uden voksne og/eller voksne alene.

Hestvognskørsel: Nyd en tur ud i det flotte høstlandskab med en rigtig hestetrukken køretur.hestevogn

På 1. sal i møllerhuset er der udstilling af bla. brudekjoler og bryllupsbilleder.

Kl. 10 til ca. 14. Gratis adgang. 

Maglehøjvej 42, 3650 Ølstykke

4. juli kl. 10 til 14:

Marked. Børnenes dag. Sommeraktiviteter. Skovvandring.

1. august 2015: Store Vaskedag.

  • Gammeldags vaskemetoder: vaskebræt, rulle m.m.
  • Udstillinger om tekstiler og kommunikation.
  • Der vil være håndarbejdsdamer i stuerne i Møllehuset.
  • Bier og honning, smør og ostefremstilling.
  • Vikingegruppen Bifrost deltager med bla. plantefarvning af uld, nålebinding, læderarbejder og båndvævning.

Billede fra gruppens arbejde

Foto: Vikingegruppen Bifrost

 

Formand for Egedal Kommunes kulturudvalg, Jens Jørgen Nygaard, indvier vandmøllen

21. juni 2015 blev Ølstykke Historiske Forenings nye vandmølle indviet af 1. viceborgmester og formand for Kultur- og Erhvervsudvalget i Egedal Kommune, Jens Jørgen Nygaard.

Og den fungerede naturligvis!

Skenkelsø Mølle deltager naturligvis også i den landsdækkede mølledag. I år er det lørdag d. 21. juni kl. 10-16.

Mange aktiviteter for hele familien. Møllen kører, hvis vinden tillader det.

04.jpg