DSC 0169-700px

Egedals flotte historiske vindmølle fejrede 125 års fødselsdag søndag d. 19. juni 2016

kageOmkring 300 børn og voksne kom til fødselsdag på Store Mølledag for at fejre fødselaren på en solrig dag med let vind, så møllevingerne snurrede. Vores formand Peder Iversen bød velkommen.

Han gav mikrofonen videre til Borgmester Villy Eliasen, som fortalte om de danske møllers historie. Han takkede alle os fra historisk forening og møllelaug, fordi vi gør, at museum og møllen stadig er værd at besøge på alle vores mølledage, hvor omkring 3.500 besøgende om året får en historisk oplevelse.

Kulturborgmester Jens Jørgen Nygaard fortalte derefter om de tre møllere Skenkelsø Mølle har haft, nemlig Peder Pedersen, Lars Hansen og sidst Karl Johan Eriksen, som overdrog møllen til daværende Ølstykke Kommune året 1972. Vi er glade for den opbakning, vores kulturborgmester giver os. Det giver arbejdsglæde til de mange opgaver.

Bagefter blev vi vidne til et modeshow, hvor Frederikke Heick præsenterede modens historie, hvor unge søde modeller poserede i tøj fra 1850érnes krinolinekjoler, til 1980érnes diskobuksedragt. Frederikke fortalte undervejs om, hvordan de økonomiske op- og nedture påvirkede kjolemoden. Hun var en dygtig fortæller, og pigerne var en fryd for øjet, når de præsenterede tøjet på den catwalk, vi havde sat op i dagens anledning. Desuden var der ledsagende musik, der passede til det man lyttede til, i de årgange, kvindemoden blev vist frem for os.

Sidst men ikke mindst fik vi to store lagkager med vores mølle som motiv. Børnene stod i kø for at få lige det stykke kage med vores møllemotiv på. Desuden kunne de riste brød i baghaven, og skolestuen nåede også at åbne på denne minderige dag.

O.B.

 

 Brandøvelse på Skenkelsø Mølle

Brandøvelse på Skenkelsø Mølle

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skenkelsø Mølle er et vigtigt aktiv for vores kommune. Egedal Beredskab ville derfor gerne lave en brandslukningsøvelse på vores mølle.

Det resulterede i en beredskabsøvelse på møllen d. 3. november kl. 18.30 og en anden øvelse d. 19. november kl 18.30. Mandskabet på de to øvelser var forskellige medlemmer af beredskabet. Der kom tre brandbiler, to slukningsbiler og en tankbil.

Tankbilen for at levere vand til slukningsarbejdet medens der bliver lagt slanger ud til den nærmeste brandhane.

Brandmandskabet gik straks i gang med at finde vej ind i møllen. Det hele foregik i dybt mørke til at begynde med. Senere blev der sat projektører op så møllen blev belyst udefra. Inde i møllen skulle brandmændene finde vej op i møllen i buldrende mørke, og de skulle finde et formodet offer for branden (der var anbragt en dukke oppe på kværnloftet).

Det var imponerende at se 16 brandmænd rulle slanger ud og sætte lys op, medens brandbilerne stod med blå blink og masser af lys fra selve bilerne. Efter en times tid var det hele pakket sammen igen, så nu kunne brandfolkene få en rundvisning i møllen i normal belysning.

Peder Iversen

Skenkelsø Mølle Museum omfatter både selve møllen og det lille museum i møllehuset.

Til højre ses øverst et luftfoto af møllen taget i 1954. 

Nederste foto er fra 2012. Bemærk, hvordan skovplantningen har taget til. Den betyder desværre også færre dage med vind til at drive både møllevingerne og kværnen, der bruges til at male melet.

COWI har stillet begge fotos til rådighed.

Møllen i 1954

 

Møllen i 2012

Hvis du har lidt tid og energi til overs og har lyst til at deltage i Møllelaugets opgaver med at vedligeholde den gamle mølle, så kontakt Kaj Frandsen på telefon 47 17 71 88 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. for en snak om, hvad du har lyst til, og hvilke konkrete opgaver, der lokker.